Den her kanelkrans vil med garanti gøre stor lykke, for den smager perfekt! Den er svampet, lækker og fyldt med remonce. Og så er den faktisk ret nem at lave – meget nemmere end kanelsnegle. Og den er også virkelig dekorativ.. Jeg skal måske lige have forfinet min teknik til en anden gang – for den bliver med garanti bagt igen og igen.
Min sidste opskrift med chokolade+salt dadelkaramel stykkerne snakkede jeg om mødregruppe treat, og hvis I ikke er sukker/gluten-forskrækkede, så er jeg sikker på, at mødregruppen vil tage RIGTIG godt imod sådan et sødt initiativ. Har jeg mon ret:) Er nu sikker på, at den være gøre lykke hos rigtig mange:) Kanelkransen er godkendt af hele familien herhjemme.
Kanelkrans
75 g smør
1 dl minimælk
25 g gær
1 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
2 æg
Ca. 300 g hvedemel (prøv dig frem)
// Smelt smør i en lille gryde (eller i mikroovnen) og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en røreskål og opløs gæren her i. Tilsæt sukker, salt og æg og bland det hele godt sammen. Tilsæt hvedemel lidt af gangen – indtil du har en fin men rimelig klistret dej (brugte røremaskinen). Stil dejen til hævning i ca. 1 time.
125 g blødt smør
125 g muscovado sukker
1-2 spsk. kanel
//Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
//Forvarm ovnen til 180 grader. Hæld dejen ud på et bord drysset med mel og rul dejen ud til et rektangel på ca. 20 x 40 cm. Smør et godt lag remonce på. Rul forsigtigt dejen sammen til en rulle – og skær hele rullen midt over på den lange led.. med undtagelse af de første par centimeter. Flet/fold de to ‘ruller’ til én lang og form det til en krans. Sørg for at snit-siden med al remoncen vender opad, når du fletter.
Læg kransen på en bageplade (med bagepapir selvfølgelig) og lad den hæve i ca. 30 min. (du kan også lægger den i et tærtefad eller lignende, så al remoncen bliver suget op af kransen selv og ikke ender på bagepladen). Pensl kransen med pisket æg og bag den ved 180 grader i ca. 20-25 min. Hold godt øje med den – det skal være lækker gylden.
Top med rigelig glasur – som min glasur-girl sørgede for.
Skriv et svar