Jeg har lavet en grafisk illustration, som skal overskueliggøre, hvordan jeg startede op på hele ‘den første skemad’-projektet. Det var ganske ligetil. Grøntsagsmos de første par uger – og herefter en kombi af grøntsags- og frugtmos. Du kan læs mere om opstarten her, her og her. Det var mit helt klare valg at udelukke grød (ris, hirse, majs osv.), da jeg mente (og mener stadigvæk), at det ikke var optimalt som den første mad til min baby. Frugt og grønt strutter af sundhed, og det synes jeg SLET ikke, at man kan sige om melklister-grød. Men det er bare min holdning:) Hvis du har lyst til at afprøve min metode, så tag et kig på illustrationen.
Babyer skal præsenteres for den samme grøntsag 3-4 dage i træk for at give dem tid til at acceptere smagen – og for at udelukke evt. allergiske reaktioner. De to første uger er udelukkende grøntsagsmos, og herefter kan man begynde at introducere frugtmos. Den søde smag bliver med stor sikkerhed accepteret, og det kræver ikke tilvænning på samme måde som visse grøntsager. Babyer har som udgangspunkt præferencer for sød og fed smag.
Jeg mixede grøntsagsmos med en slags frugt – og lavede et overlap med frugt til en ny grøntsag.. lyder det kludret? Billedet giver nok mere mening;)
Jeg serverede squash- og pæremos to dage i træk, og gik videre til en ’ny grøntsag’ (græskar) sammen med en kendt frugt (pære). Herefter gik vi videre til en helt ny frugtmos (fersken) sammen med græskar.. og så fremdeles.
Hvis du har et sultent barn, så trap op til to måltider om dagen, når du mener, at dit barn er klar til det. Hvis det er inden for de første to uger, så vil jeg servere den samme mos to gange om dagen. Hvis det er i uge tre eller fire, så vil jeg mixe mellem grøntsags- og frugtmos hver dag. Eksempelvis vil jeg servere squash- og pæremos til frokost og græskar- og pæremos til aften. Holde det simpelt – men sørg stadig for smagsvariationer.
Fremgangsmåderne til de forskellige mos finder I her: squash, græskar, gulerod og bønner.
Jeg tror på (men ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed), at den lidt anderledes opstart på skemad kan være med til at give større madmod hos børn. Mit eget lille eksperiment er ongoing – og svaret kommer engang i fremtiden.. Men det handler selvfølgelig om tålmodighed, når man har børn:)
Børn skal præsenteres for velsmag – og jeg synes denne opstart er perfekt til formålet.
Skriv endelig til mig hvis I har spørgsmål til min metode.. eller andet:)
Sandra says
Er der nogen grund til at det er de grønsager, du har valgt at starte med? Jeg ville starte med brokoli og derefter gulerod.
Velsmag says
Hej Sandra.. Jeg starter ud med disse grøntsager pga. de er milde i smagen og har et lavt kostfiberindhold – især squash og græskar. Det er gode begynder grøntsager til babyer 🙂 Jeg ville vente med broccoli, da det er en grov grøntsag med højt indhold af kostfibre, som kan være svær at fordøje for en lille sart babymave. Jeg håber, at det var svar nok 🙂 Vh. Tina