De her dadelkugler (eller mini romkugler om man vil) smager så godt, at man glemmer, at de er lavet af lutter sunde og lækre sager. Nu tænker I måske… ja jaaaaaa.. Men det er rigtigt! De smager af romkugler – og er fuldt ud tilfredsstillende. Og så er børn VILDE med dem. Prøv selv 🙂
Caroline synes, det er enormt hyggeligt at være med til at trille dadelkuglerne, og tidsmæssigt er det er meget overskueligt projekt for forældre og barn/børn. Vi brugte kokos (tilsat hindbærpulver), men I kan også bruge; frysetørrede bær, lakridspulver, smeltet chokolade, kakaopulver, blendede nødder.
- 65 g mandler
- 40 g mørk chokolade (min. 70%)
- 15 g kokosmel
- 1 spsk kakao
- ½ tsk vanillepulver
- 175 g tørrede dadler (uden sten)
- 2 spsk vand
- 2 tsk romessens
- Blend mandler, chokolade, kokosmel, kakao og vanillepulver til en fin masse.
- Tilsæt dadler, vand og romessens (smag til undervjes) - og blend til en ensartet og fin konsistens.
- Og tril løs..
Tip til børnefødselsdagen
Jeg serverede dadelkuglerne til Carolines fødselsdagsfest for børnehaven – og de var et kæmpe hit. Dadelkuglerne blev trillet i solbærpulver + glimmer og sat på en pind – og børnene spiste lystigt 🙂
Skriv et svar