Bananpandekager er efterhånden ret udbredt – men jeg må lige slå et slag for dem, da de er alletiders som et sundt og mættende måltid for små som store børn. Både Benedicte og Caroline spiser dem MEGET gerne.
Benedicte blev præsenteret for dem, da hun var omkring 9 måneder. Først fik hun dem i små bidder – men hun fandt hurtigt ud af, at det var meget sjovere at sidde med pandekagen selv. Især den del hvor pandekagen skal undersøges og smattes gennem fingrene 🙂
Dejen er meget hurtig at slå sammen, da den kun består af fire ingredienser.. Hvis det skal være ekstra lækkert til morgen, så tager disse pandekager ikke mange minutter at lave.
Bananpandekager
2 modne bananer
2 hele æg
1,5-2 dl havregryn
1/2 tsk. vaniljepulver (ren vanille uden tilsat sukker)
Mos bananer godt sammen og tilsæt æg, havregryn og vanilje og bland det hele sammen.
Steges på panden – evt. i kokosolie.
Skriv et svar