Jeg har researchet rigtig meget i den her proces med ‘projekt skemad’ – jeg har blandet andet ledt efter svar på spørgsmålet “Hvornår introducerer franskmændende deres babyer for diverse frugter og grøntsager?”. Det er der ikke et helt entydigt svar.. må jeg konstatere! Franskmændene har dog langt flere meninger om, hvilke grøntsager der er egnet til de forskellige aldersgrupper, end vi har herhjemme. De er meget opmærksomme på frugt og grønt, som kan være allergifremkaldende – eksempelvis tomater, peberfrugter og jordbær. De serverer heller ikke grove grøntsager såsom broccoli og kål, som kan give luft i maven, før babyer er godt i gang med skemad (omkring 8-9 måneder). De serverer som udgangspunkt heller ikke kartofler for de mindste – men først ved 7 måneders alderen. De mener, at kartofler er svært nedbrydelige for små babymaver.
Min research har i den grad været interessant og lærerig. Jeg har fået øjnene op for en anden kulturs vaner, som giver så meget mening i mine øjne. Jeg har sammensat det bedste fra franskmændene – sammen med det bedste fra vores ‘traditionelle’ vaner herhjemme.
Blomkål, søde kartoffel, persillerod & pastinak
I min gennemgang af utallige (som i viiiirkelig mange) franske hjemmesider om børn og mad fandt jeg MANGE forskellige lister over anbefalet frugt og grønt. De var alle med variationer over samme tema.. På baggrund af det udviklede jeg min egen aldersopdelte liste med frugt og grønt – se begynder grøntsager. De næste grøntsager i rækken er blomkål, sweet potatoe, persillerod og pastinak. Blomkål med kun 2,2 g fibre pr. 100 g er et perfekt valg, når barnet ER startet op på skemad. Den er nemlig på listen over grøntsager, der kan give luft i maven (pga. det nedbrydes langsomt i maven). Så babyer skal være godt i gang med den faste føde inden den introduceres – hos os betød det fire uger efter på opstartsmad.
Sweet potatoen giver en sød og lækker mos – og har et indhold af fibre på 2,7 g pr. 100 g. Den søde kartoffel er egentlig ikke en kartoffel men beslægtet med græskar-familien. Den indeholder dog samme mængde stivelse som almindelige kartofler, men kulhydraterne i den søde kartoffel optages langsommere end de almindelige – og er derfor et bedre valg lige nu. Den mætter længere + den er stopfyldt med antioxidanter pga. det høje indhold af Beta-caroten. En grøntsagsbooster.
Rodfrugterne persillerod og pastinak har et lidt højere indhold af kostfibre hhv. 4,3 g og 4,5 g pr. 100 g. Babyer kan godt klare en større mængde kostfibre, når det er godt i gang med maden. Kostfibre hjælper på fordøjelsen – og det er VIGTIGT, så de ikke bliver forstoppede.
Start med at server den rene grøntsag, så de får smag for de enkelte grøntsager. Gerne et par dage i træk – alt efter tålmodighed 🙂
Frugt & bær
Rækken af frugter til 6 måneders babyer (eller ældre hvis I først starter op på fast føde nu) byder på blommer, abrikoser, melon, kirsebær, ananas, blåbær og hindbær. En masse skønne smage som kan højne niveauet på ex. en gang grød. Jordbær er ikke med på listen endnu, da den som sagt kan være allergifremkaldende. Ananas kan både serveres frisk (findelt) eller kogt som mos – Benedicte var VILD med det.
Kød – eller andre jernkilder
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere jerntilskud, da danske sunde og raske børn som udgangspunkt ikke har behov for det, hvis jernholdige madvarer indgår i en sund og varieret overgangskost. Kød eller andre gode jernkilder skal derfor introduceres nu. Børn er født med jerndepoter, men de er ved at være opbrugt, når de nærmer sig seks måneders alderen.
Vi startede ud med kylling.. En mager og sund proteinkilde. Det var en helt ny fornemmelse af strukturer og nye smagsoplevelser. Jeg lavede de her knæk-kyllinger – blendet kyllingekød opbevaret på en ret smart måde (hø.. min egen opfindelse). Benedicte fik én knæk-kylling pr. dag i starten.. ca. 10 g kød til et måltid eller ca. 1 tsk – måske lidt mere.
Det er en god idé at vænne barnet til at spise den samme slags kød 3-5 dage i træk her i opstarten, mens grøntsagsmosen varierer. Det er igen noget nyt, barnet skal forholde sig til. Giv forskellige smagsnuancer fra fisk, fjerkræ, kød eller bælgfrugter.
Hvis du undlader kød i din babys kost, så skal du være opmærksom på at servere tilstrækkelig med vegetabilske jernkilder såsom: kornprodukter, bælgfrugter, frø og nødder. Vegetabilske jernkilder har ringere optagelighed end animalske jernkilder, men det fremmes specielt af C-vitamin, så server gerne frugtmos til alle måltider.
HUSK selvfølgelig også at tilsæt 1 tsk. fedtstof til grøntsagsmosen…
Bælgfrugter
Babyer må få bælgfrugter i små mængder fra 6 måneder+. Jeg opbevarede kogte linser på samme måde som knæk-kyllingen.. i plastikposer med mærker, så de var lettte at knække af ved behov. Man skal bare være opmærksom på at holde igen med bønner og linser pga. højt proteinindhold.. for ikke at overlaste babys nyrer.
Grød
Der skal selvfølgelig også grød på menuen – en vigtig del af en sund og varieret kost. Vi startede ud med blendet øllebrød og havregrød – altid sammen med en cube frugtmos + fedtstof. Jeg blendede havregrynene i starten og lod grøden få mere struktur ved at tilsætte hele havregryn lidt efter lidt. Det krævede ingen tilvænning for Benedicte at lære at spise disse to grødtyper. Dem fik hun smag for med det samme! Jeg slår derfor igen et slag for at starte med grøntsagsmos som kan kræve mere tilvænning end kulhydrater fra kornprodukter. Det skal de nok lære.. 🙂
Rigtig go’ fornøjelse 🙂
Skriv et svar